Historien om AV+

AV+ startede oprindeligt som virksomheden Ravasound I/S i 2011, som tog udgangspunkt i at levere god lyd til billige penge. Da kompetencerne og interesseområderne med tiden har udviklet sig, oprettede vi i 2015 AV+ med et fokus på alt indenfor eventproduktion.

I AV+ leverer vi derfor både komplette eventpakker samt mindre opsætninger, til stort set alle størrelser events – som udgangspunkt kun til erhverv. Inden for lyd benytter vi os blandt andet af Turbosound, designet af Tony Andrews, manden der senere grundlagde Funktion One, samt Verse Audio, et professionelt italiensk mærke i særklasse. Verse Audio er udviklet som et komplet aktivt system, og da vi hørte systemet første gang var vi ikke i tvivl om, at vi stod over for et system af en sådan kaliber, at vi var nødt til at tilføje det vores produktsortiment. Inden for DJ udstyr benytter vi os af Pioneers velkendte CDJ serie, og inden for lys har vi både par-lamper, effektlys og moving heads i et bredt spænd af mærker og størrelser. Vi benytter os udelukkende af LED teknik, da det giver nogle klare fordele ifht. farveblanding, holdbarhed og strømforbrug. Derudover benytter vi os af Panasonics fantastiske projektorer, som er sublime til større projektor opgaver. 

Om det er den tekniske opsætning, planlægning eller bookning til et event, tager vi os gerne af det. Vi er nemlig et lille team med et bredt spænd af kompetencer, med erfaring fra både  eventproduktion, koncertproduktion og musikvideoer for blot at nævne nogle, og du kan være sikker på at vi aldrig gør tingene halvt – fordi vi brænder for det vi laver.

Send os en direkte besked